Gyldensteen strand

Gyldensteen Strand er et relativt nyt udflugtsområde på Fyn, der består af Engsøen – en 144 ha stor ferskvandssø, samt Kystlagunen der blev skabt, da man i 2014 lod havet oversvømme de områder, der blev inddæmmet i 1871.

Området er virkelig et besøg værd og på Naturrum Gyldensteen, der ligger for enden af grusvejen der fører til stranden, finder man skiftende udstillinger og oplysninger om områdets historie. Tag madpakken med! – der er super fine faciliteter, til at nyde frokosten i det fri.